Resource Manager til en af Danmarks bedste arbejdspladser

Er du proaktiv og udadvendt, og har du stærke rekrutteringskompetencer? Så kunne du være et godt bud som vores nye Resource Manager.

Vi vokser hos Peak Consulting Group, og vi udvider derfor vores search team med endnu en super skarp Resource Manager. Er du 100 meter mester i at finde og matche kandidater på topniveau, så er det dig vi leder efter.

Hvem er Peak Consulting Group?

Peak Consulting Group er et konsulenthus, som hjælper top-100 virksomheder i den private sektor samt stat, ministerier, styrelser, regioner og større kommuner med at forbedre deres evne til at lede og styre forskellige typer af udviklingsinitiativer og udviklingstiltag.
Specifikt arbejder vores konsulenter som både rådgivere, faglige formidlere og er udførende i forhold til at lede og styre udviklingsinitiativerne og udviklingstiltag. 

Løbende ansøgning

Stillingsbeskrivelse

Dit arbejde som Resource Manager består i at håndtere processen fra det øjeblik, kundeopgaven kommer ind, til konsulenten er landet godt i opgaven hos kunden.

Det er en proces, hvor du skifter mellem en meget udadvendt, proaktiv og opsøgende rolle og en mere analyserende og fokuseret rolle med næsen helt nede i opgavebeskrivelsen og konsulentens CV.

Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Afklare og sparrepå opgaver samt løbende dialog med vores Client Directors.
  • Udarbejdelse og udsendelse af opgavebeskrivelser samt telefonkontakt til de mest egnede profiler.
  • Search af egnede konsulenter i databasen samt via LinkedIn.
  • Screening af CV’er og konsulentprofiler.
  • Interview af udvalgte konsulenter samt forventningsafstemning.
  • Medvirke til gennemskrivning af konsulenters motivation og CV (hurtighed og skriftlige kommunikationsevner er en vigtig faktor her!)
  • Præsentation af udvalgte konsulenter til Client Directors/
  • Koordinere og forberede interview mellem kunde/konsulent/Client Director, og evt. dig selv.
  • Videregive relevant information til den kontraktansvarlige i Peak.
  • Give afslag til de resterende konsulenter.
  • Assistere med løbende opdatering af konsulenter i databasen.

Som nærmeste kolleger har du to Resource Managers med samme ansvar som dig. Når der kommer opgaver ind, fordeler vi dem mellem os. Som udgangspunkt kører vi opgaverne selv fra start til slut, men vi er gode til at sparre med hinanden og give en hånd med, når der er brug for det.

Vi fungerer godt sammen og har derfor stor fokus på, at det skal være rart og motiverende at gå på arbejde i Peak. Vi tager os tid til også at kunne tale om alt muligt andet end bare arbejde. Vi går op i at være hele mennesker, hvorfor work-life-balance er vigtigt for os.

Bliv en del af et professionelt team

Resten af teamet består, ud over de to andre Resource Managers, af en Recruitment Manager med ansvar for fastansættelser, en studentermedhjælper med ansvar for vedligeholdelse af databasen, en Bid Manager med ansvar for udbud og rammeaftaler, en Contract Employee med ansvar for kontrakthåndteringen, og 5 Client Directors med ansvar for salget. Vi har alle mange års erfaring indenfor vores virke og er meget selvkørende.

Vores forventninger til dig

Du har 5 års erfaring eller mere fra en tilsvarende stilling.

Hvilken type profiler du har erfaring med, er ikke så relevant. Men du skal have solid erfaring i hele tilvejebringelsen af profilerne, og du skal evne hurtigt at kunne sætte dig ind i nye type kandidatprofiler og opgaver.

Hvis vi spurgte kolleger, der kender dig godt, skal de gerne beskrive dig som:

  • Rigtig god til at holde styr og orden på data.
  • En der agerer hurtigt og præcist.
  • Typen der uden problemer holder styr på mange opgaver på en gang.
  • Evner at flekse ind og ud af opgaver uden at miste fokus.
  • Proaktivt selv tager fat om ting.
  • Og så skal de selvfølgelig synes, at du er en fantastisk kollega at spise frokost sammen med og hygge sammen med til sociale arrangementer.

 

Løbende ansøgning

Vi afholder løbende samtaler, og ansætter, når vi finder det rette match. Så tøv endelig ikke med at sende os din ansøgning.

Arbejder du med rekruttering, search, staffing, bemanding eller som researcher og gerne vil være med på vores fantastiske vækstrejse så kontakt Kim Fielsøe på telefon 28404118 for mere info.

Kim Fielsøe
Kim Fielsøe

Recuritment Manager
tlf. 2840 4118