Studentermedhjælper – search af konsulenter

Peak Consulting Group»Studentermedhjælper – search af konsulenter

Studentermedhjælper – search af konsulenter

Er du i gang med din bachelor og interesseret i HR, rekruttering og alment kontorarbejde, så læs videre…..

 

Peak Consulting Group er et konsulenthus, som beskæftiger fastansatte og associeret konsulenter indenfor projekt-  og programledelse. Vi løser opgaver for top 100 virksomheder i Danmark og anvender udelukkende de bedste konsulenter.

Vi har allerede et godt samarbejde med mange konsulenter, men ønsker at etablere samarbejde med endnu flere. Det er her, du kommer ind i billedet.

Jobbet

Din primære funktion er at finde og tilknytte flere dygtige konsulenter.

Din sekundære funktion er at kvalitetssikre konsulentdatabasen og diverse maillister. Alt hvad du udfører bidrager direkte til vores forretning.

Løbende søgning på LinkedIn

  • Finde freelance konsulenter med specifikke kompetencer gennem diverse søgninger.
  • Inmaile konsulenterne for at høre, om de er interesseret i at blive tilknyttet som associeret konsulent.
  • Indhente CV og screene det for relevante kompetencer og erfaringer.
  • Hvis match med vores krav, så oprette konsulenten med CV i vores konsulentdatabase og på mail- og SMS-lister.

Månedlig kvalitetssikring af konsulentdatabasen:

  • Sende mail til konsulenter, som er noteret ledige eller på vej til at blive ledige til nye opgaver i forhold til, om de stadig er ledige/på vej til at blive ledige.
  • Opdatere konsulentdatabasen med nye datoer.
  • Indhente opdateret CV’er og slette eksisterende.

Kvartalsmæssig udarbejdelse af mailister:

  • Slette eksisterende maillister.
  • Trække nye maillister fra konsulentdatabasen og oprette dem i mailsystemet.

Andre Opgaver:

  • Der kan forekomme andre administrative ad hoc opgaver, som vi pt. ikke er bekendt med pt.

Stillingen kan udvikle sig over længere tid med mere ansvar og andre arbejdsopgaver afhængig af vores behov samt dine interesser og kompetencer.

Oplæringen af Studentermedhjælper

Du refererer til Peaks Rekrutterings- og Kompetence Manager, som du får en grundig oplæring af.

Sammen sætter vi et mål for hvor mange nye associeret konsulenter, du løbende skal oprette i konsulentdatabasen, så du har et konkret mål at gå efter.

Rammerne

Ansættelsesstart er primo februar. Arbejdstiden er som udgangspunkt 15 timer om ugen fordelt på tre faste dage indenfor normal arbejdstid. Hvilke dage aftales nærmere. I eksamensperioder er vi fleksible i forhold til dine mødetider.

Arbejdet udføres på vores kontor på Lyngbyvej 2, så du er en del af vores kultur og forstår vores virke.

Du får betalt frokost, når du er på kontoret.

En del af Peak Consulting Group

Hos os er du langt mere end en studentermedhjælper. Du er en kollega, hvis person og trivsel interesserer os!

Du bliver ansat hos af Danmarks bedste arbejdspladser, da vi er certificeret Best Place to Work 2018.

Vi har i forvejen to andre studentermedhjælpere, som har ansvaret for henholdsvis kommunikation og planlægning af arrangementer.

Selvom vi er en af de markedsledende konsulenthuse indenfor projekt- og programledelse, er vi meget jordnære og præget af en entreprenørånd.

Din profil

  • Du trives med et arbejde som overordnet set har det samme omdrejningspunkt, men som på den anden side kræver, at du er rigtig god til at tænke ud af boksen i forhold til, hvordan du sammensætter dine søgninger.
  • Du er god til skriftlig kommunikation og forstår at fintune den, så dit output med konsulenterne hele tiden bliver bedre.
  • Du er ok med at kommunikere telefonisk, om end det vil høre til sjældenhederne i dette job.
  • Du arbejder struktureret og har en utrolig høj datadisciplin og detaljesans.
  • Du trives med at arbejde selvstændigt og opsøger sparring, når du har brug for det.
  • Dit studie skal helst have en direkte kobling til det, du skal lave os.
  • Du skal være interesseret i at fortsætte din studenterstilling efterfølgende på din masteruddannelse.

Søg stillingen – deadline 15.01.2019

Matcher du profilen og kunne det være en stilling, du kunne se dig selv i? Så skynd dig at sende CV, karakterbevis/eksamensbevis og en ansøgning til: job@peakconsulting.dk.

BEMÆRK at vi holder løbende samtaler og ansætter lige så snart, vi har den rigtige. Så vent ikke forlænge med at søge.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Britt Falk, rekruttering: 53 78 00 93.