Hvordan ser fremtidens projektleder ud?

Et kig ind i fremtiden

Peak Consulting Group»Artikler»Hvordan ser fremtidens projektleder ud?

Hvordan ser fremtidens projektleder ud?

Under konferencen Årets Projektdag blev der afholdt en paneldebat om fremtidens projektleder. Her blev der sat fokus på, hvilke kompetencer fremtidens projektleder bør besidde, samt hvad det kræver at drive et projekt i dag. Panelet bestod af tre deltagere, der alle har en føling og indsigt i, hvad det kræver at være projektleder i dagens Danmark; Jesper Schreiner, direktør i Dansk Projektledelse, Per Svejvig, leder af Project Management Research Group på Århus Universitet og Marianne Dall, Development Director i Danske Bank Group IT.

Hvad er formålet med et projekt?

I jagten på at blive klogere på fremtidens projektleder bør man først tage et kig på formålet med det enkelte projekt.

Projekter er forskellige, og derfor afhænger formålet af de faktorer, der spiller ind. Jesper Schreiner mener dog, at én ting altid er gældende uanset størrelse og organisation; det handler om at skabe værdi.

Der var konsensus i panelet om, at der ikke findes ét endegyldigt svar på, hvilke kompetencer hverken den nutidige eller fremtidige projektleder skal besidde.

Derimod er det projektets kompleksitet og selve organisationen, der afgør de nødvendige kompetencer – og derfor er det vigtigt at have en fornemmelse for organisationens opbygning i forbindelse med at få gennemført projektet.

Fra trænet tekniker til refleksiv praktiker

“Vi vokser forhåbentligt gennem livet, så vi skal nok starte med nogle basale kompetencer. Man plejer at sige, at man starter med at være en ’trænet tekniker’ og derfra bevæger sig fremad og bliver en ’refleksiv praktiker’” – Per Svejvig.

Forskellighed kan være en fordel

Per Svejvig mener at både fremtidens projektledere og projektgruppen gør klogt i at blive dygtigere til at acceptere og respektere, at et projekt involverer forskellige typer af mennesker, der har forskellige holdninger og kompetencer.

Vejen frem er derfor et øget fokus på forståelse og empati, da vi ofte gennem vores modsætninger bliver bedre til at drage fordel af diversiteten, hvilket resulterer i, at kompetencefeltet udbredes til projektets fordel.

Fremtidens projektleder har målet i panden

“Projektledere i dag skal kunne alt det som de kan i dag, eller det de skulle kunne i går – og så skal de kunne noget mere!”– Marianne Dall.

Marianne Dall mener, at den dygtige projektleder er en kombination af høj faglighed og et højt energiniveau.

Er man skruet sammen således, så består man, ifølge Marianne, af projektleder-DNA.

Et gen, der gør, at man til enhver tid er måldrevet og har målet i panden, fordi det absolut vigtigste er at komme i mål med projektet.

Beslutninger er lig med udvikling

Det er et vilkår, at planen fra i går højst sandsynligt ikke er planen i morgen, fordi vi befinder os i en konstant interaktion med omgivelserne.

Derfor er det i sig selv en kompetence at være bevidst om styrker såvel som svagheder, da fremtidens projektleder skal være omstillingsparat.

2018-versionen af Standish CHAOS Report rapporterer om, at en af de største udfordringer i projektarbejdet er, at man får truffet beslutninger, hvilket medfører, at uafklarede beslutninger spænder ben for projektets udvikling.

Derfor er det vigtigt at vide, hvor de forskellige kompetencer befinder sig, så de bliver inddraget i projekter, når behovet opstår, således beslutningsprocesserne ikke går i stå og spænder ben for projektets udvikling.


Den agile transformering

Indenfor de seneste år er der sket en agil transformering i forbindelse med projektledelse.

Den agile tilgang stiller nogle anerledes krav end den traditionelle tilgang, men selvom der arbejdes agilt og i en anden kontekst, så ændrer det ikke på det faktum, at der skal leveres til tiden.

Den agile transformering har derfor betydet, at der stilles flere krav til projektlederen end før i tiden.

“Selvom vi kører agile projekter og ofte skal lave en ’udrulning’ på noget tidskritisk, så er der et kritisk scope, som vi skal i mål med – og selvom vi kører agilt med sprints, så forventer jeg, at projektlederen kan garantere, at vi kommer i mål….”
“Når forretningen eksempelvis planlægger marketing, så kan jeg jo ikke sige, måske’ er vi klar.” – Marianne Dall

Marianne har oplevet, at nyuddannede projektledere udelukkende har en agil tilgang til projektledelse.

Udfordringen

Det kan være en udfordring, hvis projektledere tilgår projektet med indstillingen ”nu starter vi, og så ser vi, hvornår vi er færdige”, da det også er nødvendigt med en tidsramme, der garanterer resultater.

Løsningen

Ofte er løsningen i større organisationer derfor at anvende en kombineret traditionel og agil tilgang.

På den måde bliver der sikret resultater indenfor en specifik tidsramme samtidig med, at projektet følger en agil tilpasningsteknik.

Uanset om der er tale om en traditionel eller agil tilgang, så kræver det, at projektlederen har et energiniveau og overblik, der er i topform.

Den agile tilgang

Den agile tilgang har i større grad fokus på interaktionen med omgivelserne, og hvad der er vigtigt for kunderne.

Det er en dynamik i sig selv, der ændrer sig, når værdien hos kunderne ændrer sig.

Den agile projektleder skal derfor både være i stand til at vise lederskab, kommunikere på kryds og tværs af projektet og være omstillingsparat, når kunden ændrer mening, og når projektet skifter kurs, og samtidigt kunne levere resultater til aftalt tid.

fremtidens projektleder


Hvordan skaber vi fremtidens projektledere?

Projektledelse er en social teknologi, som man skal mestre. Uanset profession kræver det nogle sociale og faglige kompetencer at være en dygtig projektleder.

Spørgsmålet er derfor, hvordan man tilegner sig de færdigheder, når der endnu ikke findes en uddannelse i Danmark med et udelukkende fokus på projektledelse.

Det er der ifølge panelet en god grund til.

De tror ikke på, at en ”ren” projektlederuddannelse fra universitetet, vil skabe gode projektledere ude i virkeligheden; for hvor skal det faglige indspark så komme fra?

Lederevnerne

Lederevnerne er vigtige, men den faglige viden om et specifikt fagområde er ligeså vigtigt, da projektlederen også skal kunne agere ekspert.

Det handler derfor i høj grad om at matche projektlederens faglige kompetencer med projektet i organisationen.

”Den uddannelse, som jeg vil anbefale, den findes ikke endnu… Jeg synes, at i et samfund, hvor så meget samfundsværdi bliver skabt gennem projekter og med brug af projektledelse, så er uddannelsesudbuddet for ringe sammenlignet med udbuddet af andre uddannelser” – Jesper Schreiner

”I udlandet er der mange steder, hvor man kan tage en Master i projektledelse, så de findes! Jeg tror måske, man skal tænke på, at det at arbejde med projektledelse er en social teknologi, som man skal mestre”– Per Svejvig

Projektlederuddannelse

Selvom der i Danmark ikke er en komplet projektlederuddannelse på universitetsniveau, så er der et stort udbud af projektleder-certificeringer.

Herunder den traditionelle PRINCE2 metode med de syv principper, syv processer og syv temaer og videreudviklingen PRINCE2 Agile, der i højere grad arbejder med tilpasningsteknikker.

Desuden er der IPMA, som arbejder ud fra de tre områder: mennesker, kontekst og metoder, hvor der er meget fokus på at have den reflekterende tilgang som projektleder.

Dette for at sikre, at man lærer af sine udfordringer og dermed vokser kompetencemæssigt.

Fordi projekter og organisationer er forskellige, kan det være vanskeligt at træffe beslutningen om, hvilken certificering der giver de bedste kompetencer.

Ifølge panelet er der ikke én certificering, der er mere rigtig end en anden. Konteksten bør afgøre, hvilken certificering der er den rette.

Evnen til at motivere er nøglen til at drive et godt projekt

En ting er at tiltrække dygtige medarbejdere til projektgruppen, en anden ting er at fastholde dem i teamet, hvilket ikke er en selvfølge, men en opgave som projektlederen også har hvilende på sine skuldre.

Der er en tendens til, at den yngre generation af færdiguddannede ikke stiller sig tilfreds med et job, hvor de blot tjener penge.

De vil kunne se et formål med deres indsats og stiller derfor høje krav til deres arbejdsplads; bliver de ikke motiveret og udfordret, så hopper de straks videre mod mere spændende tilbud.

Fremtidens projektleder skal derfor ikke kun være i stand til at tiltrække dygtige medarbejdere, det er ligeså vigtigt at motivere og kunne fastholde dem i teamet.

Medarbejderne

Engagerede og motiverede medarbejdere går hånd i hånd. Det er motiverende for det næste projekt, hvis det forrige projekt var en succes.

Er målet en værdidreven tilgang, er det vigtigt at følge op på, hvordan det går med tidligere projekter.

Gør man ikke det, så er der ingen validitet for, at man som projektleder er i stand til at komme i mål med sine projekter, hvilket er demotiverende.

Et færdigt implementeret projekt er derfor aldrig helt afsluttet, fordi det fortsat vil udvikle sig ude i organisationerne.

At følge med i tidligere projekters udvikling er derfor en motivationsfaktor i forbindelse med nye projekter.

“Målet i panden er ikke ensbetydende med, at der udelukkende skal være fokus på leverancen. Leverancen er outputtet af projektet, men outcomet er, når vi realiserer projektets værditilførelse.”– Marianne Dall

Marianne der til daglig er Development Director i Danske Bank Group IT, mener, at motivation og kompetenceudvikling hænger sammen.

I Danske Bank har man derfor den praksis, at hvis en projektleder behøver nye udfordringer, så handler det om at hjælpe projektlederen videre til en anden afdeling.

Selvom det kan være hårdt at vinke farvel til en god projektleder, så hellere flytte projektlederen til en anden afdeling fremfor helt at vinke farvel til en kompetent medarbejder.

En del af kompetenceudviklingen er at sikre at dygtige medarbejdere kontinuerligt udfordres.

Hvad ved vi med garanti om fremtidens projektleder?

I takt med at projekterne vokser, bliver kompetencekravene ligeledes større. Der findes ikke en endegyldig opskrift på fremtidens projektleder, hovedsagligt fordi alle projektledere er forskellige og besidder hver deres kompetencer.

Især de faglige kompetencer hos fremtidens projektleder vil variere, men alligevel er der en håndfuld færdigheder, som enhver projektleder i fremtiden bør besidde; projektleder-DNA, som garanterer en målrettet indsats samt evnen til at være omstillingsparat og til at se projektet i en større kontekst og dermed være i stand til at inddrage andre kompetencer, der adskiller sig fra ens egne.

Panelet var enige om, at vi kun kommer til at løbe stærkere i fremtiden, derfor skal projektlederen føle sig tryg ved den agile tilgang og det høje energiniveau, som den kræver samt være i stand til at mestre den sociale teknologi.

Derudover var der enighed om, at fremtidens projektleder bør have et fagligt fokusområde kombineret med en eller flere projektleder-certificeringer.

Derfra handler det om at matche de rette kompetencer med det rette projekt i den rette organisation.