Digital Marketingansvarlig - Peak Consulting Group

Digital marketingansvarlig

Peak Consulting Group»Digital marketingansvarlig

Digital marketingansvarlig

Har du erfaring med at spinde en rød tråd af content på tværs af de digitale medier, som du har kunnet konvertere til salg/bestillinger/tilmeldinger? – Så er det dig, Peak Consulting Group har brug for.

 

Spændende konsulenthus i vækst

Peak Consulting Group er kendt for at være fagligt dygtige og ordentlige. Som konsulenthus hjælper vi private og offentlige top 100 virksomheder med at drive og lede store komplekse projekter og programmer samt med at optimere deres forretnings- og it-organisation.

Dertil uddanner og certificerer vi årligt over 3.000 kursister, hvor vi hjælper dem med at blive dygtigere til at håndtere og drive projekter, programmer, agile transformationer og meget andet.

Læs om consulting her og kurser her.

Vi har et godt brand på markedet og er vokset kraftigt de sidste par år. Nu er vi nået dertil, hvor vi har brug for en digital marketingansvarlig, som kan sørge for, at vi hele tiden har den rigtige digitale eksponering, herunder på SoMe.

Du får en god arbejdsplads

For andet år i træk er vi blevet certificeret som Great Place To Work. Den gevinst har vi i fællesskab opnået, fordi vi er lyttende, jordnære, fordomsfrie og usnobbede. Det er en realitet, der skyldes, at vi har en flad ledelsesstruktur med højt til loftet, som giver plads til nye ideer. Vores drivkraft er at være de bedste til det, vi gør, og sammen skabe resultater.

Sociale arrangementer er vigtige for os, da det er med til at binde os sammen. Traditionen tro inviterer vi hvert år til julearrangement, julefrokost og sommerfest, men vi finder også på en række aktiviteter, der spontant sættes i værk. Flere af vores arrangementer inkluderer vores bedre halvdele og familier, så de kan se, hvad vi er en del af.

Læs om vores DNA her.

Dine opgaver

Du er med til at sætte linjen for vores fremadrettede digitale markedsføring i forhold til, hvordan vi markedsfører Peak København. Du skal derfor kunne arbejde meget selvstændigt allerede fra dag et.

På sigt giver det mening, at du også har ansvar for, at samtlige afdelinger herunder Oslo og Kolding følger en ensartet visuel og kommunikativ identitet.

Den vigtigste del af dit arbejde er at udarbejde og koordinere digitale aktiviteter, som har til formål at føre til salg/bestillinger/tilmeldinger. Det kan fx være inden for kurser og netværksarrangementer. Nogle vil være planlagt i god tid, andre vil opstå mere spontant – du skal kunne håndtere begge dele.

Med udgangspunkt i den specifikke ydelse eller event er det dit ansvar at:

  • Identificere målgruppen og udvælge, hvilke medier der er de rigtige at anvende til formålet. Oftest vil det være SoMe; LinkedIn, Facebook og Instagram, men der kan også være andre medier, som kan være relevante, og som du forventes at kunne finde frem til og rådgive om.
  • Planlægge de aktiviteter, som vil kunne aktivere kundens købsadfærd inkl. Facebook og Google remarketing.
  • Udarbejde fængende, målrettet og SEO-optimeret content, som giver ”call to action”. Ofte har du gennemarbejdet fagligt materiale, som du kan tage udgangspunkt i. Billeder, videoer og grafisk opsætning hjælper vores grafiker med, som bliver en tæt sparringspartner for dig.
  • Tracke effekten af aktiviteterne; antal visninger/clicks/likes holdt op mod fx antal solgte kursuspladser.

Dertil sørger du løbende for at:

  • Google AdWords konvertere og optimere.
  • Side-optimere med henblik på at få ydelser/produkter øverst på Googles organiske søgeresultater.
  • Administrere betalt indhold for at booste reach og konverteringer.
  • Konverteringsoptimere websitet.

Vi har desuden omkring tre årlige kunderettede events, hvor du koordinerer og håndterer den praktiske del. 

Dine faglige- og personlige kvalifikationer

Vi søger efter en selvkørende digital marketingansvarlig, som begår sig som en haj i det digitale hav.

Du har erfaring med:

  • At planlægge og udføre digitale aktiviteter på SoMe med det formål at øge salg/bestillinger/tilmeldinger af specifikke produkter/ydelser/netværk og er vant til at tracke effekten af opslagene med henblik på optimering.
  • Remarketing via Facebook og Google og er vant til at bruge Google Analytics, m.m.
  • At Google AdWords konvertere og optimere.
  • At side-optimere i forhold til at få produkter/ydelser øverst på Googles organiske søgeresultater.
  • At booste reach og konverteringer gennem betalt indhold.

Du er:

  • Uddannet inden for marketing eller kommunikation.
  • Velformuleret i dansk og engelsk skrift og tale samt formår at kommunikere komplekse problemstillinger på en letforståelig og kreativ måde.
  • Skrap til grammatik og behersker kommatering til perfektion.
  • Energisk og resultatorienteret.
  • Struktureret, effektiv og kan løse mange arbejdsopgaver på samme tid uden at miste overblikket.
  • Har faglig stolthed og kræser også for de mindre detaljer.
  • Er social, imødekommende og bidrager positivt med godt humør.

Deadline 31-12-2019

Ansøgning og CV uploades via vores hjemmeside. Alternativt sendes det til: job@peakconsulting.dk – skriv ”Digital” i emnefeltet. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk, at vi holder løbende samtaler og ansætter så snart, vi har rette kandidat.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekruttering, Britt Falk: 53 78 00 93.