It-projektleder med erfaring inden for it-transitioner - Peak Consulting Group A/S

It-projektleder med erfaring inden for it-transitioner

Nye muligheder indenfor store, komplekse it-projekter hos top100 virksomheder

En af Danmarks bedste arbejdspladser

For anden gang i træk er Peak Consulting Group A/S certificeret ”Best Place To Work”. En medvirkende årsag er, at vi er lyttende, jordnære, fordomsfrie, åbne for nye idéer og har en respektfuld omgangstone, som gør, at her er rart og sjovt at være. 

Dertil er vi langt fra et traditionelt konsulenthus! I Peak har konsulenter ikke salgsmål. Vi tror på, at vi fungerer og agerer bedst, når vi koncentrerer os om opgaveløsningen, hvor vi til gengæld har stor fokus på at hjælpe kunderne med at eksekvere deres største og vigtigste strategiske tiltag. Salget tager vores dygtige Client Directors af.

Vores faglige niveau er rigtig højt. For os er det vigtigt og motiverende med løbende faglig og relevant sparring, ny viden og vidensdeling. Vi mødes fast med vores kollegerne til faglige fredage, hele konsulentdage, tværfaglige fordybelser og gå-hjem-møder. Vores nærmeste leder forstår og kan hjælpe med de udfordringer, vi møder på opgaver, fordi de også selv er udførende konsulenter.

Læs om hvad konsulenter i Peak lægger vægt på i deres ansættelser:

Dygtige projektledere søges

I afdelingen Business Service Management & Compliance oplever vi fortsat stor efterspørgsel efter kompetente projektledere, hvorfor vi søger yderligere 3-4 nye kollegaer.

Har du erfaring som udførende konsulent eller stammer din erfaring fra flere længerevarende ansættelsesforhold i private eller offentlige virksomheder, hører vi meget gerne fra dig!

Ansøgningsfrist 01.10.2021

Vi søger profiler, der opfylder disse krav

Vi søger projektledere med 3-5 og +8 års erfaringer.

Nedenstående er eksempler på projekter, som du vil kunne komme til at arbejde med hos.

Afhængig af hvor mange års erfaring du har, forventer vi, at det også vil være sådanne type projekter, som du har erfaring med.

  • In- og outsourcing.
  • Transformation af applikation til/fra Cloud.
  • Transition af datacenter til ny leverandør.
  • Leverandørstyring – og udvælgelse.
  • Transition af servere og applikationer på forskellige lokationer med efterfølgende transformation til standard services og oprydning i applikationer.
  • Migreringen af al infrastruktur.
  • Implementering af ny Service Delivery Model.
  • Implementing af ServiceNow / nyt ITSM Tool; Problem, Incident & Change Management.
  • Implementering og forankring af processer baseret på ITIL.
  • Implementere governance model.

Fra sådanne projekter er du vant til at:

  • Udarbejdelse af RFP (request for proposal).
  • Planlægge og udarbejde due dillingence – behovsanalyse om process modenhed.
  • Evaluere leverandørbesvarelser.
  • Styre leverancer og leverandører.
  • Sikre SLA’er mellem service desk og on-site support.
  • Lede og drive forandringer gennem effektiv projektledelse med erfaring i politiske og komplekse miljøer.
  • Sikre kontinuerlig rapportering til styregruppe indeholdende milestone, progress, risk og økonomi.
Din erfaring

Vi ser gerne, at din tilgang i opgaveløsninger bygger på en solid projekt-/ rådgivningserfaring, og gerne med certificeringer indenfor områder som:

  • PRINCE2, gerne på Practitioner niveau
  • ITIL v3 eller v4, gerne over Foundation niveau
  • SIMA
  • COBIT
  • DevOps

Ovenstående er ikke en udtømmende list over minimumskrav til certificeringer, men derimod områder der sandsynligvis allerede har din interesse.

Har du lyst til at vide mere om de konkrete stillinger – eller er du blot nysgerrig ift. dine muligheder som projektleder indenfor ITSM og it-tekniske projekter, så ring til Lars Møllegaard Lauritzen på: 5361 9423.

IT Service Management
Kort om Peak Consulting Group

Vi har eksistereret siden 2006, og har hovedsæde ved Vibenshus Runddel på Østerbro og afdeling i Oslo.

Vores kernekompetence er at drive store og komplekse transitioner og transformationer som programledere, projektledere og management konsulenter hos top100 virksomheder i den private sektor, samt indenfor stat, styrelser, ministerier og større kommuner.

Men vi har også mange andre aktiviteter, som gør, at vi som konsulenthus har et solidt fagligt ståsted. Vi et af de største kursushuse i Danmark indenfor vores område. Vi laver undersøgelser, artikler, publikationer, og har andet år i træk lavet en stor agil undersøgelse og rapport. Dertil deltager vi løbende på eller afholder selv konferencer, o.l.

Er vi noget for dig?

Der er ansøgningsfrist 1. oktober 2021. Bemærk at vi løbende afholder samtaler, og ansætter så snart, vi har rette profiler.

Når du sender ansøgning og CV, så målret det den stilling, som du ønsker at søge.

Du kan sende dokumenterne til job@peakconsulting.dk eller benytte nedenstående link.

Britt Falk
Britt Falk

Search & Selection
tlf. 5378 0093

Læs mere om IT Service management

Med udgangspunkt i ITIL rammeværket hjælper vi virksomheder med at effektivisere og skalere deres it-drift.