Vi søger en kursuskoordinator - Peak Consulting Group A/S

Kursuskoordinator til et af Danmarks største kursushuse

Hos Peak Consulting Group er vi passionerede og ambitiøse omkring det at levere kompetenceudvikling af højeste kvalitet.

Vi er en af Danmarks største kursusudbydere af kurser indenfor projektledelse, PRINCE2, MoR, MoP, MSP, Change Management, m.m.

På grund af stigende efterspørgsel udvider vi kursusafdelingen og vil gerne byde velkommen til endnu en dygtig og faglig kompetent medarbejder – kunne det være dig?

Ansøgningsfrist 15.11.2021

Stillingen som kursuskoordinator

Som kursuskoordinator får du ansvar for en række kurser; fra planlægning til evaluering.

Dit ansvar er at sikre, 1) at kurserne kører optimalt, 2) at deltagerne får den bedst mulige oplevelse i forbindelse med deres kompetenceudvikling samt 3) at underviserne får den optimale praktiske støtte inden og under kurserne. Det er derfor vigtigt, at du er topstruktureret, særdeles serviceorienteret, og har et stort planlægningsgen.

Dine primære opgaver er:

  • Planlægge og oprette kurser i kursussystemet.
  • Administrere til- og afmeldinger samt flytninger.
  • Opdatere kursusbeskrivelser.
  • Klargøre materialer til print.
  • Printe, pakke og sende materialer.
  • Bestille og håndtere eksamener.
  • Håndtere evalueringer før og efter kurset.
  • Gøre lokaler klar og modtage kursister.
  • Bestille forplejning og lokaler til kurserne.
  • Tilretning af kursusmaterialer i Word og PowerPoint, versionsstyring.
  • Stå for akkreditering/godkendelse af materialer og undervisere.
  • Oversættelse til/fra engelsk, herunder mails, materialer etc.
  • Kontakt på mail og telefon med kunder, undervisere og samarbejdspartnere.

Din faste mødetid er kl. 08.00-16.00.

Teamet som du bliver en del af

Vi er tre i kursusafdelingen, som håndterer henholdsvis salg, kursusadministration, kontakt til undervisere, m.m.

På det personlige plan er vi meget servicemindede. Der er stort set ikke det, vi ikke vil gøre for vores kursister og samarbejdspartnere. Samtidigt er vi meget ærekære omkring, at tingene skal fungere og går ikke på kompromis med kvaliteten.

Der går ikke en dag, hvor vi ikke får grint sammen. Det er vigtigt for os, at vi har det sjovt og rart sammen. Vi er rigtige gode til at holde en stemning med højt humør på kontoret.

Vores forventninger til dig

Vi forestiller os, at du som har en mellemlang videregående uddannelse og nogle års erfaring fra en kursusvirksomhed, HR-afdeling, sekretariat eller tilsvarende, hvor koordinering og administration har været omdrejningspunktet.

Fra dit arbejde har du solid erfaring med udarbejdelse og opdatering af komplekst, skriftligt materiale på dansk og engelsk, hvor der er blevet stillet høje krav til kvaliteten i både indhold og layout. Dertil bestrider du evnen til at kommunikere på mundtligt engelsk.

Du vant til at bruge Word, PowerPoint og Excel, og har flair for at lære nye systemer at kende.

Kombinationen af opgaver og ansvar giver dig en varieret og spændende arbejdsdag, og du skal derfor trives med at have mange ”bolde” i luften og være okay med, at de er uafsluttede, når din arbejdsdag slutter. Det kræver, at du er vant til at arbejde selvstændigt med dine arbejdsopgaver, og at du formår at tage initiativ og ansvar i forhold til opgaveløsningen, og kan holde et højt tempo samtidig med, at du bevarer roen, overblikket og dit gode humør.

Du er mødestabil, empatisk, tillidsskabende og troværdig, og god til at systematisere og koordinere.

Peak Consulting Group i vækst

Vi har eksistereret siden 2006, og har hovedsæde ved Vibenshus Runddel på Østerbro og afdeling i Oslo.

Ud over at været en af Danmarks største kursushuse, driver vi store og komplekse transitioner og transformationer som programledere, projektledere og management konsulenter hos top 100 virksomheder i den private sektor, samt indenfor stat, styrelser, ministerier og større kommuner.

Vi laver undersøgelser, artikler, publikationer, og har andet år i træk lavet en stor agil undersøgelse og rapport. Dertil deltager vi løbende på eller afholder selv konferencer, o.l.

De sidste par år har vi oplevet meget stor vækst i antal løste opgaver. Flere gange er vi blevet kåret som Gazelle virksomhed, og forventer at 2021 bliver vores bedste år omsætningsmæssigt til dato!

Vi er certificeret Great Place to Work 2020 og er dermed en af Danmarks bedste arbejdspladser. Vores faglige ståsted, sociale sammenhold og tilgang gør, at vi har få fratrædelser.

Vi er på mange måder en rigtig spændende virksomhed at være en del af.

Du kan læse mere om Peak Consulting Group her.

great place to work

Ansøgningsfrist 15-11-2021

Hvis du sætter pris på en afvekslende hverdag, hvor fleksibilitet og overblik samt evnen til at tænke et skridt frem er nøgleord, så er denne stilling noget for dig.

Bemærk vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, vi har rette person.

Send ansøgning og CV til: job@peakconsulting.dk, og skriv “Kursuskoordinator” i emnefeltet. 

Har du spørgsmål, er du er velkommen til at kontakte Britt Falk, rekruttering: 53 78 00 93.

Britt Falk
Britt Falk

Recuritment Manager
tlf. 5378 0093