Client Director - Peak Consulting Group

Client Director

Peak Consulting Group»Client Director

Client Director

Relationssalg, private top 100 kunder, konsulenthus med Gazelle-pris

Kort om Peak Consulting Group

Det går godt i Peak! De sidste tre år har vi haft en omsætningsvækst på over 250%.

De sidste to år er vi kåret til Børsens Gazalle og til EY Entrepreneur of the Year. For tredje år i træk er vi kåret til Great Place to Work.

Årsagen til vores positive vækst er, at vi har oparbejdet et godt brand hos top 100 virksomhederne, vi har udelukkende dygtige chefkonsulenter med +10 års erfaring, og vi skaber succes og forretningsmæssigt værdi for kunderne.

Vores primære forretningsområde er consulting, hvor vi arbejder med strategisk eksekvering på projekt- og programlederniveau i kundens forretnings- og it-organisation. Det er udelukkende store, komplekse projekter indenfor sourcing, transitioner og anskaffelser. Dertil løser vi management- og rådgivningsopgaver indenfor bl.a. risikostyring, gevinstrealisering og governance.

Læs mere her om vores spændende konsulentydelser: https://www.peakconsulting.dk/konsulentydelser/.

Det tilbyder vi dig som Client Director

Du får en attraktiv løn, fleksibilitet i dagligdagen samt personlig og faglig udvikling.

Et fagområde, som vi har stor fokus på for tiden, er den agile transformation, som mange kunder gennemgår i større eller mindre omfang. Så kan du godt lide at skulle følge med tidens trends og være på beatet med kundernes aktuelle behov, får du rig mulighed for det hos os.

Vi laver mange forskellige faglige aktiviteter, som gør, at vi er i bevidstheden hos kunderne – også dem vi ikke løser opgaver for i dag. Det gør dialogen med dem meget lettere.

Vi skal selvfølgelig nok sørge for, at du fagligt er klædt godt på. Til det har vi nogle af markedets bedste konsulenter ansat og vores egen kursusafdeling, som er en af Danmarks største.

Stillingen som Client Director

Dit fokus er salg til private top 100 virksomheder beliggende på Sjælland. Vi har allerede kunder indenfor industrierne transport, retail, life science, energi og finans. Flertallet af kunderne står du selv for at opdyrke gennem dit eget netværk. Du får dog også overdraget eksisterende kunder, som du arbejder videre på.

Dit ansvar er, at:

  • etablere og vedligeholde de rigtige relationer hos kunden med Peak som en foretrukken samarbejdspartner
  • forstå kundens situation, kompetencer og fremadrettede ambitioner igennem dialog og analyse
  • hjælpe kunden med at konkretisere løsningen med udgangspunkt i deres aktuelle problemstilling
  • sikre succesfuld opgaveløsning gennem rigtigt match af konsulent og kunde samt kontinuerlig opfølgning på begge gennem hele opgaveløsningen.

Fokus er kunder, hvor vi bliver betragtet som samarbejdspartner:

  • Hvor vi kan skabe langvarige relationer, så vi i videst muligt omfang kan forudse kundens behov og kan have de rigtige ressourcer til rådighed
  • Hvor vi har konsulenter ude på forskellige opgaver samtidigt, så de har en Peak-kultur sammen
  • Hvor vi kan skabe værdi for kunden med de opgaver vi løser, så det både bliver en succes for kunden og vores konsulenter.

Du bliver en del af et erfarent salgsteam bestående af tre Client Directors og CEO, som også inkluderer:

  • En Bid Manager, som kan hjælpe dig med besvarelsen af tilbud
  • To rekrutteringskonsulenter, som kan hjælpe dig med finde og matche konsulenter til opgaverne
  • En grafiker, som kan hjælpe dig med opsætningen af dine præsentationer.

Ansættelsesstart er primo 2020.

Kulturen i Peak

Peak har en flad ledelsesstruktur og uformel omgangstone. Vi er dedikeret til vores arbejde, hvor vi står sammen som en enhed. Men vi forstår også at have det sjovt sammen både i hverdagen og til fest.

Vi har formelle arrangementer, som nogle gange bare inkluderer os selv og andre gange hele familien. Og så har vi al den sjov og spas, som vi løbende får stablet på benene.

Læs mere her om vores DNA: https://indd.adobe.com/view/bf3ba765-aa71-4f14-ac84-b6d387190777.

Vi vil have branchens bedste Client Director!

  • Du har derfor min. 10 års succesfuld rådgivende salgserfaring til de største private virksomheder i Danmark, hvor du har solgt konsulentydelser eller it-løsninger
  • Du har et brugbart netværk, du kan trække på, når du starter hos os
  • Du er motiveret af at være aktiv opsøgende, rådgive kunderne til den bedste løsning og skabe synlige salgsresultater
  • Du er i stand til at identificere forretningens behov og løsning gennem et samspil med konsulenter, fagansvarlige, stabsfunktioner og kommercielle ansvarlige
  • Som person er du tillidsvækkende og besidder en høj integritet. Du gør tingene ordentligt, er nysgerrig og har et glimt i øjet.

Deadline 01-12-2019

Ansøgning og CV sendes til job@peakconsulting.dk - skriv “Client Director” i emnefeltet.

Har du spørgsmål, er du er velkommen til at kontakte Britt Falk, rekruttering: 53 78 00 93.