Rekrutterings- og kompetence manager - Peak Consulting Group

Rekrutterings- og kompetence manager

Peak Consulting Group»Rekrutterings- og kompetence manager

Rekrutterings- og kompetence manager

Peak Consulting Group er et konsulenthus indenfor projekt-, program- og porteføljeledelse. Vi er 100 arbejdende seniorkonsulenter.
Peak deltager i forskning og gennemfører undersøgelser, driver faglige netværk, afvikler konferencer og seminarer, uddanner og certificerer, udgiver publikationer og bemander store komplekse opgaver hos private og offentlige virksomheder.

Peak Consulting Group i vækst

De sidste par år har vi oplevet meget stor vækst i antal opgaver vi løser, dette skyldes at vi gør et godt arbejde hos kunderne. Det har medført, at vi har ansat flere konsulenter og har indgået samarbejde med rigtig mange nye associeret konsulenter.

Peak har kontorer i København, Oslo og Kolding.

Vi er nu nået dertil, hvor vi har behov for at udvide salgsteamet med endnu en rekrutterings- og kompetence manager.

Ny rekrutterings- og kompetence manager

Dit arbejde består overordnet i at:

  • Håndtere hele processen ved indkomne opgaver til konsulenternes CV’er er fremsendt til kunden; beskrive og udsende opgaven til konsulenterne, besvare interesserede konsulenter, screene deres CV’er og motivationer, fremlægge profilerne for Client Director, deltage i interviews af konsulenterne, sørge for at konsulenternes motivationer og CV’et står skarpt i forhold til opgaven inden de sendes frem til kunden. Hurtighed er en vigtig faktor her!
  • Finde og tilvejebringe associerede konsulenter via search og oprette disse i databasen.
  • Holde databasen løbende ajour i forhold til konsulenternes kompetencer, ledighedsdato til nye opgaver, m.m.
  • finde og tilvejebringe konsulenter til fastansættelser; aktiv search, koordinering af 1. samtale, deltagelse i 1. samtale, koordinering af 2. samtale (faglig case) og agere ankerperson for processen derfra.

Profilerne

Blandt vores specialer er rådgivning, kompetenceudvikling og bemanding indenfor:

  • Projektledelse af digitalisering- og it-projekter.
  • Projektledelse af forretningsprojekter.
  • Agile transformationer.
  • Opstart og ledelse af programmer.
  • Bedre beslutninger gennem porteføljestyring.
  • Sourcing og anskaffelser.
  • It Service Management og it-sikkerhed.

Det vil være primært være profiler til disse områder, som du vil beskæftige dig med.

Vi ansætter og matcher kun konsulenter til opgaver, som er på chefkonsulent-niveau med +10 års erfaring indenfor deres område.

Den lange erfaring kræves, fordi vi udelukkende løser store, komplekse opgaver, hvor kunden ønsker samme konsulent hele opgaven igennem, fremfor et team bestående af profiler med varierende erfaringsniveau.

Salgsteamets medlemmer

Salgsteamet består i dag af en rekrutterings- og kompetence manager, en studentermedhjælper og fire Client Directors, hvoraf den ene er chef for teamet og en anden er Peaks CEO.

Vi har en munter stemning, hvilket gælder for hele Peak. Selvom vi er super dedikeret vores arbejde og er yderst arbejdsomme, så lever humoren ikke forgæves hos os. Det skal være sjovt at gå på arbejde!

Great Place to Work 2018

Vi er certificeret Great Place to Work 2018 og er et af Danmarks bedste arbejdspladser. Vi sætter en ære i at lytte, være jordnære, fordomsfrie og usnobbede.

Når vi ikke er dybt engageret af vores arbejde, er vi gode til at holde sociale aktiviteter, arrangementer og fester, hvor både konsulenter, deres bedre halvdele og resten af familien kan deltage. Har du et godt forslag til et arrangement, kan vi sikkert finde ud af det!

Vores faglige ståsted, sociale sammenhold og tilgang gør, at vi har få fratrædelser. Derfor er denne stilling også en endnu en organisk udvidelse af vores virksomhed.

Du kan læse mere om vores DNA her.

Forventningerne til dig

Du har erfaring med og er god til at:

  • Ansætte til videnstunge stillinger/opgaver.
  • Headhunte; hvor du selv finder og tilvejebringer kandidaterne, screener og interviewer dem.
  • Holde styr og orden på data.
  • Agere hurtigt og præcist.
  • Holde styr på mange opgaver på en gang.
  • Flekse ind og ud af opgaver uden at miste fokus.

Ansættelsesstart mandag, den 5/8-19.

Ansøgning og CV sender du til job@peakconsulting.dk.

Bemærk at vi løbende holder samtaler og ansætter, når vi har rette person.

Du er meget velkommen til at ringe og høre mere om Peak Consulting Group hos Britt Falk, rekruttering: 53 78 00 93.