Initiativrig studentermedhjælper til konsulenthus

Peak Consulting Group»Initiativrig studentermedhjælper til konsulenthus

Initiativrig studentermedhjælper til konsulenthus

Har du lyst til at arbejde i et konsulenthus? Har du interesse for at hjælpe med praktiske opgaver i vores kursusafdeling? Så er det måske dig, vi leder efter som studentermedhjælper i Peak Consulting Group´s kursusafdeling.

 

Peak Consulting Group´s kursusafdeling er en af Danmarks førende kursusvirksomheder indenfor projekt-, program- og porteføljestyring. Vi uddanner og certificerer årligt mere ned 3.000 kursister.

Travlheden i vores kursusafdeling gør, at vi har brug for et ekstra sæt hjælpende hænder et par faste dage om ugen.

Dine arbejdsopgaver som studentermedhjælper

Som studentermedhjælper bistår du medarbejderne i kursusafdelingen med deres arbejde og bliver derfor en vigtig medspiller for kursusafdelingen.

Dit arbejde består primært af disse praktiske gøremål:

  • Pakke kursusmaterialer og forberedelsespakker samt klargøre disse til forsendelse.
  • Printe pakkelabels.
  • Fylde materialer op i printerrummet, kataloger på hylderne på kontoret og papir i kopimaskinen.
  • Rydde op i kælderrummet og printerrummet.
  • Bortskaffe affald (pap, sorte sække m.v.) til containerpladsen i gården.
  • Oprette kursister i kursussystemet.
  • Besvare telefonopkald og tage imod besked.

Som person forestiller vi os, at du:

  • Holder af orden og ryddelighed.
  • Er selvstændig, struktureret og initiativrig.
  • Kan bære kasser med bøger.
  • Er selvkørende; dig behøver man ikke at fortælle, hvor der skal fyldes op af materialer, for det har du allerede spottet og klaret.
  • Er vant til at bruge PC og kan indtaste data.
  • Kan tage imod telefonbeskeder.
  • Kan indgå i et teamarbejde.

Rammerne

Vi holder løbende ansættelsessamtaler og ansætter lige så snart, vi har fundet den rigtige kandidat, så vent ikke for længe med at søge stillingen.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 10-15 timer om ugen alt efter behov. Du møder ind kl. 08.00 på vores kontor på Lyngbyvej 2, 2100 København Ø.

Vi foretrækker, at arbejdstiden er fordelt på faste dage. Hvilke dage aftaler vi sammen med dig, så det også passer ind i dit studie. Vi er fleksible i eksamensperioder.

Du får betalt frokost, når du er på arbejde.

En del af Peak Consulting Group

Du bliver en del af en ambitiøs, dynamisk kursusafdeling, hvor vi, selvom vi har mange bolde i luften, altid har tid til at hjælpe hinanden og grine sammen.

Vi har yderligere to andre studentermedhjælpere ansat i vores Consulting afdeling.

Selvom vi er en af de markedsledende konsulenthuse, er vi meget jordnære og er præget af en entreprenørånd. For andet år i træk er vi blevet certificeret ”Best Place to Work”, så du bliver ansat hos en af Danmarks bedste arbejdspladser.

Søg stillingen – deadline 01-02-2019.

Matcher du profilen og er praktisk arbejde et godt tillæg til dit studie, så send ansøgning, CV og karakterbevis/eksamensbevis til job@peakconsulting.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til Rikke Bang, Training Director/Partner: 2075 9424.