Mod en agil kultur

Udviklingsmetoder til komplekse opgaver  i en må vælges med udgangspunkt i den enkelte organisations aktuelle
projektmodenhed, kultur, styringsmekanismer samt strategi.

Det er én af de centrale pointer i dette whitepaper, som også beskriver hvilke konkrete overvejelser enhver organisation bør tage i betragtning, i forbindelse med valget af udviklingsmetode, til en given opgave.

Valget mellem plandreven-eller agiludviklingsmetode er afgørende for projekternes succes og for hvornår gevinstrealiseringen kan indfries. Det uendelige krav om en højere organisatorisk værdiskabelse leveret i et højere tempo ved brug af færre ressourcer udfordrer en lang række organisationers nuværende måde at arbejde i projekter på

Samtidig vinder den agile metode større ind-pas i ledelserne som et svar på at skabe værdi i højere tempo samtidig med at kunne håndtere forandringer og ændringer til prioriteter.

Undersøgelsen

En undersøgelse fra Standish Group, Boston1 der omfatter mere end 100.000 projekter, viser, at udviklingsprojekter, hvor den agile metode blev anvendt, var tre gange mere succesfulde ift. aftalt tid og omkostninger, sammenlignet med projekter, der har benyttet sig af traditionelle metoder.

I dette whitepaper vil vi komme tættere på den agile metode, og se på hvornår og hvordan du som erhvervsleder kan skabe fordel af den agile måde at arbejde på.

Erfaringen viser, at udviklingsmetoder til komplekse opgaver bør vælges med udgangspunkt i den enkelte organisations aktuelle projektmodenhed, kultur, styrings-mekanismer samt strategi. Det er én af de centrale pointer i dette whitepaper, som også beskriver, hvilke konkrete overvejelser enhver organisation bør gør sig i forbindelse med valget af udviklingsmetode til en given opgave. Større udviklingsopgaver initieres ofte på baggrund af en positiv business case og en ‘return of investment-kalkyle’.

Gevinsterne i en agil kultur

Gevinsterne betyder mere og mere, uanset der er tale om en offentlig eller privat organisation.

I mange organisationer er valget af udviklingsmetode imidlertid styret af den enkelte projektleders interesser eller ønsker om a ‘nørde’ med metodikker, der er oppe i tiden, eller som den enkelte føler sig tryg ved, frem for at bygge på en af organisationen fastsat strategi for hvordan udviklingsopgaver skal håndteres.

Kravet til hvormed hastigheden en udviklingsopgave skal gennemføres med, og den kompleksitet den gennemføres med er steget i takt med teknologiens udvikling igen-nem de sidste årtier. Dette har også haft den konsekvens, at der er mange ‘tunge’ videns-medarbejdere fra forskellige fagområder knyttet til opgaveløsningen.

Samtidig er kravet om effektivisering og omkostningsminimering taget til i samfundet generelt.