PRINCE2 2017 opdatering på dansk - Peak Consulting Group

PRINCE2 2017 opdatering på dansk

Peak Consulting Group»Artikler»PRINCE2 2017 opdatering på dansk

PRINCE2 2017 opdatering på dansk

AXELOS valgte i 2017 at opdatere PRINCE2 på engelsk, og nu foreligger der også en dansk manual. Den grundlæggende struktur bestående af principper, temaer og processer er bevaret, men manualen og eksamenerne er forbedret for at give endnu mere praktisk, målrettet og relevant støtte til alle, der arbejder med projekter.

 

PRINCE2 2017 opdatering  lægger vægt på:

  • tilpasninger af PRINCE2 til behovene hos organisationer og projektmiljøer
  • principperne, der understøtter PRINCE2
  • bedre synlighed af forbindelsen mellem temaer og principper
  • omstrukturering af temaerne for at imødekomme specifikke eksempler på tilpasninger
  • praktisk anvendelse af manualen med mange eksempler, tips og tricks.

PRINCE2 2017 opdatering er en ekstrem fleksibel og alsidig samt fuldt skalerbar metode.

Principperne forbliver uændret, og det er ikke nødvendigt at anvende alle elementer i metoden til alle projekter. For at give klarhed over de obligatoriske elementer giver 2017-opdateringen vejledning i at identificere minimumskravet for et PRINCE2-projekt og vejledning i at kunne anvende metoden mere selektivt, så PRINCE2-elementer i højere grad kan passe til omfanget af det pågældende projekt.

For at bestå PRINCE2 2017 Foundation skal man minimum svare 33 rigtige ud af 60 spørgsmål. For PRINCE2 2017 Practitioner skal man svare rigtigt på minimum 38 ud af 68 spørgsmål for at bestå. En PRINCE2 2017 Practitioner gælder i 3 år, hvor den tidligere certificering var gyldig i 5 år. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke kan tage en PRINCE2 2017 re-certificering, men at du skal tage en fuld eksamen hvert tredje år.

For at kunne tage en PRINCE2 2017 Practitioner skal man have bestået en af følgende:

  • PRINCE2 Foundation (2009 eller 2017 version)
  • Project Management Professional (PMP)
  • Certified Associate in Project Management (CAPM)
  • IPMA Level A® (Certificeret projektchef)
  • IPMA Level B® (Certificeret seniorprojektleder)
  • IPMA Level C® (Certificeret projektleder)
  • IPMA Level D® (Certificeret I projektledelse)

PRINCE2 2017 manualen må medbringes til Practitioner eksamen. Hvis du ikke har denne, så anbefaler vi, at du anskaffer den, da du kan få spørgsmål til emner, der ikke er beskrevet i tidligere version af manualen.